Biblioteket anbefaler: Bogen "Genfærd - en kærlighedshistorie"

I Genfærd fortæller Siri Hustvedt - med afsæt i Paul Austers cancerdiagnose og død i foråret 2024 - en smuk og åbenhjertig erindrings- og kærlighedshistorie fra deres samliv. 

Gennem sorgens bevidsthedsstrømme fra dagbogsnotater, breve og refleksioner over tab, fortæller Siri Hustvedt åbenhjertigt om sit parløb med Paul Auster:
 

”Ja, jeg sørger over Paul, men det meste af tiden sørger jeg over Siri og Paul. Jeg sørger over og. Jeg sørger over, hvordan dette OG fik mig til at have det i verden. OG var der, hvor han og jeg overlappede.” Og hvem er jeg så nu, når det og ikke længere kan forbinde hende og ham, fordi der mangler en del i den ligning? 

Læsende genfærd

I kapitlet "Læsende genfærd" reflekterer Hustvedt over, hvor man bliver af, når man dør, men kommer også ind på, hvad Paul ønskede efter sin død: 
 

"Jeg vil gerne være et genfærd”, sådan sagde Paul til Siri, inden han døde. Det ønskede han, fordi ”Han vil komme tilbage og se, hvordan jeg har det, hvad jeg skriver"".

Måske er Paul blevet til et genfærd, for hans tilstedeværelse oplevede Siri flere gange efter hans død, blandt andet:

”Den 3. maj, den dag vi begravede Paul, mærkede jeg, at han kom ind i soveværelset, og i det korte, ekstatiske øjeblik vidste jeg præcis hvor han var” 

og der var også andre tidspunkter, hvor hun stødte på Pauls genfærd i hjemmet. Hun kunne for eksempel fornemme Pauls genfærd i hjemmet i form af røgen fra hans cigarer:
 

”Lugten af Schimmelpennicks, der kommer og går, har været en trøst for mig de seneste uger, et sansemæssigt spor efter min fortid med Paul".

Til døden os skiller

Fornemmelsen af, at Paul forsat er til stede, er en støtte for Siri i sorgbearbejdelsen. Måske der på en eller anden måde stadig findes et Siri og Paul. 

Det kan være, at du tænker: deres livshistorie vedkommer ikke mig, for det handler jo om to store, amerikanske forfatterkometers liv sammen. Men tag ikke fejl. Siri Hustvedt lukker sit indre op på vid gab og lader os kigge ind på alt det smukke, det kærlige, det almindelige og det hjerteskærende gennem et helt livsforløb. Hun beskriver, hvad det vil sige at holde sammen; helt frem til afslutningen. Til døden os skiller. 

Genfærd er en inderlig fortælling, der formår at aktivere vores egen erindrings- og kærlighedshistorie parallelt med læsningen; hvirvle op i ens fortid og sætte det liv, man selv er i gang med i perspektiv. Genfærd en fortælling for os alle. Den er ganske enkel universelt menneskelig!