Foto: Heike Steinweg
Foto: Heike Steinweg
Litteratur

Forfattermøde og fernisering: Jina Khayyer

Tid
16:30 - 18:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Gentofte Hovedbibliotek
Ahlmanns Alle 6,
2900 Hellerup
Mød den iransk-tyske forfatter, essayist og kunstner Jina Khayyer når kommer og fortæller om sin prisvindende debutroman "I kattens hjerte". En personlig og poetisk historie om kærlighed, frihed og tilhørsforhold.

Da Jina følger protesterne i Iran efter Jina Mahsa Aminis død, vækkes minderne om hendes egne oplevelser i landet. Det bliver en rejse tilbage til familiens gæstfrihed, en hemmelig kærlighed og protesterne under Den Grønne Bevægelse i 2009. 

Med afsæt i romanen taler Jina Khayyer med oversætter, forfatter og journalist Nazila Kivi om at være kvinde, om mod og solidaritet og om et ophav, man ikke kan ryste af sig. 

Samtalen foregår på engelsk

I forbindelse med besøget er vi så heldige at kunne udstille et udvalg af Jina Khayyers digte og tegninger, som for nylig blev vist på Kunsthalle Baden-Baden som en del af gruppeudstillingen SEA AND FOG (2024).

Khayyers kunst forener poesi og billeder i et personligt, flersproget udtryk. Hun maler persisk - et sprog, hun taler, men ikke skriver - og fletter sine billeder sammen med digte på tysk, engelsk og fransk. Med farver og former udforsker hun temaer som identitet, tilhørsforhold, vrede, sorg og kærlighed og undersøger frihed og muligheder i en verden under pres. 

Program:

Kl. 16.30-17.00: Fernisering, hvor Jina Khayyer introducerer sine værker.

Kl. 17.30-18.30: Forfattersamtale, hvor Jina Khayyer møder Nazila Kivi til en samtale om I kattens hjerte.

NB. Man behøver ikke at deltage i ferniseringen for at være med til forfattersamtalen.

Praktisk information

  • Gratis
  • Tilmeld dig her på siden

Arrangementer på Gentofte Hovedbibliotek